Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Ledige job hos Breinholt​ Service & Montage ApS​

Send en uopfordret ansøgning

Hos Breinholt Service & Montage er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere. Du er derfor meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Vi gennemgår alle ansøgninger løbende og tager kontakt, hvis der opstår en relevant mulighed.​

Din ansøgning sendes til: service@breinholt-servicemontage.dk

EKSEMPEL PÅ TIDLIGERE JOBOPSLAG:

Montører til service og montage i hele Danmark​​

Kan du lide at skrue, fikse og finde løsninger - og har du lyst til et job, hvor dagene aldrig er ens?

Så læs med her.​

Hvem er vi?​

Hos Breinholt Service & Montage ApS arbejder vi med det, der holder de kolde varer friske i dansk detailhandel: køle- og frostrum samt kølemøbler. Vi sælger, monterer og servicerer udstyr i hele landet - og vi gør det med et smil, højt serviceniveau og godt kollegaskab.​

Vi søger både:​

1. Montører til montage​

Her bliver du en del af vores faste montageteam. Du møder ind på vores adresse i Hundslund, hvorfra du kører ud til projekter i hele Danmark. Du arbejder tæt sammen med kollegerne på opgaver som:​

  • Montering af køle- og frostrum​

  • Opsætning af kølemøbler​

  • Projekter, hvor samarbejde og godt håndværk går hånd i hånd​

Vi sørger for at oplære dig, så du bliver klædt godt på til opgaverne. Der kan i perioder være projekter med overnatning (op til 3 nætter ad gangen).​

2. Servicemontører ​

Som servicemontør får du en servicebil og kan køre ud hjemmefra - uanset hvor i landet du bor. Du arbejder selvstændigt fra dag ét og hjælper vores kunder med:​

  • Kosmetisk reparation og service af køle- og frostmøbler​

  • Fejlfinding og mindre montageopgaver​

  • Hurtige løsninger, der holder kunderne tilfredse​

Også her kan der være projekter med kortere overnatninger (op til 3 nætter ad gangen).​

Hvem er du?​

Vi leder efter positive og engagerede kolleger, der kan se sig selv i et travlt, men givende job. Måske har du en håndværksmæssig baggrund - eller måske er du bare typen, derelsker at få tingene til at virke.​

Det vigtigste er, at du:​

  • Har hænderne godt skruet på og er løsningsorienteret​

  • Trives med kundekontakt og går til opgaverne med et smil​

  • Kan arbejde struktureret og tage ansvar​

  • Har kørekort (kategori B som minimum)​

Hvad får du hos os?​

  • En arbejdsplads med plads til grin, fællesskab og frihed under ansvar​

  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden - også når vi er ude på farten​

  • En varieret hverdag med spændende opgaver​

  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i vækst​

Klar til at blive en del af holdet?

​Send din ansøgning til Peter Breinholt på peter@breinholt-servicemontage.dk.​ Vi vurderer ansøgninger løbende - så vent ikke for længe.​

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på 29 60 15 00.​

​​

Opstart: hurtigst muligt eller efter aftale.​